Kan angst give svimmelhed?

Det kan føles voldsomt, når svimmelheden pludselig rammer i supermarkedet, på arbejdet eller midt i en helt almindelig samtale. Mange spørger derfor: Kan angst give svimmelhed? Ja, det kan den. Og for mange er det netop en af de mest skræmmende kropslige reaktioner, fordi svimmelhed hurtigt kan vække tanker som: Er der noget alvorligt galt med mig?

Når kroppen går i alarmberedskab, ændrer der sig meget på kort tid. Vejrtrækningen bliver ofte hurtigere, musklerne spænder op, opmærksomheden bliver skarpere, og kroppen begynder at lede efter fare. Det er i sig selv ikke farligt, men det kan føles meget ubehageligt. Svimmelhed er derfor ikke et tegn på, at du nødvendigvis er ved at besvime eller miste kontrollen. Det er ofte et tegn på, at dit nervesystem er overbelastet og arbejder på højtryk.

Kan angst give svimmelhed - og hvorfor sker det?

Ja. Angst kan give svimmelhed, fordi angst ikke kun er en tanke eller en følelse. Det er en helkropsreaktion. Når hjernen vurderer, at noget er farligt, sætter den kroppens alarmsystem i gang. Det sker også, selvom der ikke er reel fysisk fare til stede.

En af de mest almindelige forklaringer er ændret vejrtrækning. Mange begynder at trække vejret hurtigt, overfladisk eller anspændt uden rigtigt at lægge mærke til det. Det kan give en oplevelse af lethed i hovedet, uro i kroppen, prikken i hænderne og en fornemmelse af at være ved siden af sig selv. For nogle føles det som om gulvet gynger. For andre føles det mere som usikkerhed i kroppen eller en diffus fornemmelse af at miste fodfæstet.

Samtidig spænder mange musklerne i nakke, skuldre, kæbe og ryg, når de er angste. Den spænding kan i sig selv bidrage til svimmelhed eller en følelse af tryk i hovedet. Hvis du oveni bliver meget opmærksom på kroppens signaler, kan reaktionen forstærkes. Det betyder ikke, at du bilder dig noget ind. Det betyder, at et presset nervesystem bliver mere følsomt.

Hvordan føles angstsvimmelhed?

Svimmelhed ved angst er ikke altid den klassiske fornemmelse af, at alting snurrer rundt. Ofte beskriver mennesker det mere nuanceret. Det kan være en fornemmelse af at være "fjern", "ustabil", "tåget i hovedet" eller som om kroppen ikke helt følger med. Nogle mærker især svimmelheden, når de står i kø, går i større butikker, kører bil, sidder i møder eller er steder, hvor de føler sig fanget.

Det hænger sammen med, at angstsvimmelhed ofte opstår i situationer, hvor kroppen allerede er på vagt. Hvis du tidligere har fået det dårligt et bestemt sted, kan hjernen begynde at forbinde stedet med fare. Så kan svimmelheden komme allerede ved tanken om at skulle derhen.

For mange bliver det en ond cirkel. Du mærker svimmelhed, bliver bange for svimmelheden, scanner kroppen endnu mere og bliver dermed endnu mere svimmel. Det er en meget almindelig mekanisme ved angst.

Hvornår er svimmelhed typisk forbundet med angst?

Svimmelhed hænger ofte sammen med angst, når den optræder sammen med symptomer som hjertebanken, trykken for brystet, indre uro, rysten, åndenød, kvalme eller tankemylder. Den kan også komme i perioder med stress, søvnmangel, følelsesmæssig overbelastning eller efter længere tids belastning, hvor kroppen har været på arbejde uden reel pause.

Det betyder ikke, at svimmelhed altid skyldes angst. Svimmelhed kan også have fysiske årsager, og det er vigtigt at tage kroppen alvorligt. Hvis svimmelheden er ny, vedvarende, markant anderledes end før eller ledsaget af andre bekymrende symptomer, bør det undersøges lægefagligt. Det gælder især, hvis du har synsforstyrrelser, lammelser, kraftig hovedpine, besvimelse eller pludseligt balanceproblemer.

Det hjælpsomme her er ikke at vælge mellem enten fysisk eller psykisk forklaring for hurtigt. Nogle gange er der brug for begge perspektiver. Men når undersøgelser ikke viser noget alvorligt, og mønstret tydeligt hænger sammen med uro, pres og alarm i kroppen, er angst en meget sandsynlig forklaring.

Hvorfor bliver man bange for svimmelheden?

Fordi svimmelhed opleves som tab af kontrol. Kroppen føles pludselig usikker, og hjernen tolker det let som fare. Mange begynder at frygte at besvime, falde om, blive sindssyge eller ikke kunne klare sig hjem. De tanker giver god mening, når man står i det. Problemet er, at katastrofetankerne puster yderligere til alarmsystemet.

Her er det afgørende at forstå, at angst ofte forstærkes af misforståede kropssignaler. Hvis hjernen fortolker svimmelheden som et bevis på fare, reagerer kroppen med mere alarm. Hvis du gradvist lærer at genkende reaktionen som et angstsymptom, falder intensiteten ofte over tid. Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, men fordi kroppen ikke længere skal kæmpe mod selve oplevelsen.

Hvad kan du gøre, når angsten giver svimmelhed?

Det første er at sænke tempoet. Ikke ved at tvinge kroppen til at falde til ro, men ved at give den tydelige signaler om, at der ikke er akut fare. Sæt begge fødder i gulvet. Kig på konkrete ting omkring dig. Læg mærke til kontaktfladerne mellem din krop og stolen eller jorden. Den slags enkle orienteringer hjælper nervesystemet med at vende tilbage til nuet.

Det næste er vejrtrækningen. Mange forsøger at tage meget dybe indåndinger, men det hjælper ikke altid. Ofte virker det bedre at gøre vejrtrækningen roligere og mere jævn. Slip skuldrene lidt, og lad udåndingen blive en smule længere end indåndingen. Målet er ikke perfekt vejrtrækning, men mindre anspændt vejrtrækning.

Det kan også hjælpe at give oplevelsen et navn. Sig stille til dig selv, at dette er angst eller overaktivering i kroppen. Ikke fordi du skal tale oplevelsen væk, men fordi navngivning kan dæmpe frygten for det ukendte. Når du ved, hvad der sker, bliver det ofte mindre truende.

Hvis du ofte bliver svimmel i bestemte situationer, kan det være fristende helt at undgå dem. På kort sigt giver det lettelse. På længere sigt kan undgåelse gøre angsten stærkere, fordi hjernen aldrig får erfaring med, at situationen faktisk kan gennemføres. Derfor er det ofte mere hjælpsomt at arbejde gradvist og med støtte, så du kan genvinde tillid til kroppen uden at presse dig for hårdt.

Kan angst give svimmelhed i lang tid?

Ja, det kan den godt. Især hvis du har været belastet længe. Et nervesystem, der har været på vagt i uger eller måneder, kan blive mere følsomt. Så kan svimmelheden dukke op hurtigere og ved mindre belastning. Det gælder også, hvis du lever med høj indre anspændthed, ubearbejdede oplevelser eller en krop, der sjældent får reel ro.

For nogle hænger svimmelheden sammen med panikangst. For andre handler den mere om vedvarende stress, generaliseret angst eller efterreaktioner på traumer. Her er forskellen vigtig, fordi vejen ud ikke altid er den samme. Nogle har mest brug for at forstå panikmekanismerne. Andre har brug for at arbejde mere grundigt med et overbelastet eller traumereagerende nervesystem.

Det er også derfor, standardråd ikke altid er nok. Hvis din krop har lært, at verden ikke føles tryg, skal der mere til end blot at tænke positivt eller tage sig sammen. Der skal ofte et roligt, struktureret arbejde til, hvor både symptomer, bagvedliggende belastninger og konkrete strategier bliver taget alvorligt.

Hvornår giver det mening at søge hjælp?

Hvis svimmelheden fylder så meget, at du begynder at indrette dit liv efter den, er det et godt tidspunkt at søge hjælp. Det gælder også, hvis du bruger meget energi på at overvåge kroppen, undgå bestemte steder eller konstant være på forkant med næste anfald. Jo mere plads angsten får lov til at tage, desto mere indskrænket kan hverdagen blive.

Samtaler med en psykolog kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i kroppen, og hvorfor det bliver ved. Men vigtigst af alt kan du få konkrete redskaber til at bryde mønstret. I et trygt og struktureret forløb kan du lære at aflæse signalerne tidligere, berolige kroppen mere effektivt og stå i det svære uden at blive overvældet af det.

I mit eget arbejde som psykolog er den tilgang netop central - at gøre reaktionerne forståelige og arbejde målrettet med det, der holder dem ved lige. For mange bliver det en lettelse at opdage, at svimmelheden giver mening, selvom den føles skræmmende.

Hvis du oplever svimmelhed sammen med angst, er du ikke svag, og du er ikke ved at miste grebet. Din krop forsøger at beskytte dig, men den gør det på en måde, der lige nu skaber mere uro end tryghed. Det kan der arbejdes med, og det kan blive anderledes.

Forrige
Forrige

Psykolog i Tune for voksne

Næste
Næste

Specialiseret PTSD-forløb til voksne